IT
USA
DE
FR
ES
DA
IT
EN
USA
DE
ZH
ES
FR
PT
JP
RU
AR
KR
PL
RO
VN
HE
TR
CS
HR
FI
EL
NL
SR
SK
SV
HU
Skifergas - Fracking - Vaca Muerta
Har du nogensinde hørt om skifergas? Det er metangas, fanget i mikro-porøsiteten af lersten, der findes i ukonventionelle reserver. I denne nye video vil vi forklare, hvad det er, hvor det findes, og hvordan det udvindes.
Skifergas er betegnelsen, der bruges til at specificere denne særlige type reserve, som ligger dybere end konventionelle reserver. Udover akviferer, kalkstens- og sandstenslagene, mellem 2.000 og 4.000 meter dybde, finder vi segmenter af skifer, en sedimentær sten hovedsageligt sammensat af mudder og lermineraler; denne sten kan, når den nedbrydes anaerobt, give anledning til gasreserver. Landet med den største skifergasreserve er Kina, efterfulgt af USA. Udnyttelsen af skifergas i stor skala begyndte i 2000’erne, da prisen på kulbrinter steg markant. USA var pionerer inden for nye udvindingsteknikker for ukonventionelle brønde; fra 2000 til 2010 steg produktionen fra 10 til 140 milliarder kubikmeter, hvilket udgør omkring 23% af landets energibehov. I årtiet 2010-2020 oversteg produktionen det indenlandske behov for naturgas, hvilket betød, at USA gik fra at være importør til eksportør af metangas.
Har du nogensinde hørt om skifergas? Det er metangas, fanget i mikro-porøsiteten af lersten, der findes i ukonventionelle reserver. I denne nye video vil vi forklare, hvad det er, hvor det findes, og hvordan det udvindes.
Skifergas er betegnelsen, der bruges til at specificere denne særlige type reserve, som ligger dybere end konventionelle reserver. Udover akviferer, kalkstens- og sandstenslagene, mellem 2.000 og 4.000 meter dybde, finder vi segmenter af skifer, en sedimentær sten hovedsageligt sammensat af mudder og lermineraler; denne sten kan, når den nedbrydes anaerobt, give anledning til gasreserver. Landet med den største skifergasreserve er Kina, efterfulgt af USA. Udnyttelsen af skifergas i stor skala begyndte i 2000’erne, da prisen på kulbrinter steg markant. USA var pionerer inden for nye udvindingsteknikker for ukonventionelle brønde; fra 2000 til 2010 steg produktionen fra 10 til 140 milliarder kubikmeter, hvilket udgør omkring 23% af landets energibehov. I årtiet 2010-2020 oversteg produktionen det indenlandske behov for naturgas, hvilket betød, at USA gik fra at være importør til eksportør af metangas.
Produktionen af skifergas har gennem årene skabt stærke debatter på grund af dens mulige virkninger på verdens klima og global opvarmning. Teknikken, der anvendes, frigiver desværre små mængder metangas til miljøet i den indledende fase; desuden kan tidligere skabte mikrorevner tillade gas at nå akviferer. De tanke, der er bygget med det formål at indeholde fracking-væsker, kan, hvis de ikke er godt konstrueret, lække ned i jorden og nå akviferer, hvilket forurener brøndene, som husholdningerne får vand fra.
Vandforbruget blandet med kemikalier (for at reducere friktion og forebygge mikroorganismer) til frakturering er virkelig enormt! Generelt bruges der til en enkelt brønd mellem 9.000 og 29.000 kubikmeter vand, hvoraf kun 50-70% genvindes, mens den resterende tilsatte vand siver ned i det omgivende jord med risiko for at forurene husholdningernes akviferer.
Seismisk risiko er en anden bekymrende konsekvens af fracking, hvor der bruges sprængstoffer til at reducere trykket i kompakte klippelag. Men præcise data til at understøtte denne teori er endnu ikke udviklet.
Vandforbruget blandet med kemikalier (for at reducere friktion og forebygge mikroorganismer) til frakturering er virkelig enormt! Generelt bruges der til en enkelt brønd mellem 9.000 og 29.000 kubikmeter vand, hvoraf kun 50-70% genvindes, mens den resterende tilsatte vand siver ned i det omgivende jord med risiko for at forurene husholdningernes akviferer.
Seismisk risiko er en anden bekymrende konsekvens af fracking, hvor der bruges sprængstoffer til at reducere trykket i kompakte klippelag. Men præcise data til at understøtte denne teori er endnu ikke udviklet.